Når vi tager ud forventer vi, at opholdet på hotellet og måltidet på restauranten er i orden – at sovsen ikke brænder på og at sengetøjet er rent. Men ikke nok med det, vi forventer også en god oplevelse og en venlig og personlig betjening. Vi vil gerne føle os velkomne og mærke, at der er tænkt på vores velbefindende.
Belysningen i restauranten eller på hotellet har stor betydning for helhedsindtrykket. Lyset sætter stemningen og får os til at føles os veltilpas – eller det modsatte. Det er vigtigt for os som gæster, og det er vigtigt for hotellet og restauranten som virksomheder. Og kan den gæstfri belysning kombineres med lavt elforbrug, er det perfekt.
BLUE INSTALL-installatøren har ideerne til, hvordan belysningen kan være med til at give dine gæster en spændende oplevelse, uden at det giver et skyhøjt elforbrug.
Et hotel er en bygning, der aldrig sover. Gæsterne gør, men ikke personalet og installationerne. Døgnet rundt er der aktivitet – mere eller mindre, naturligvis, men selv midt i nattens mulm brænder der lys mange steder, og personale er klar til at servicere gæsterne.
Lys på gange, trapper og i lobbyen giver tryghed for gæsterne, men det er dyrt i strøm. Med mindre hotellet har installeret sensorer, der automatisk dæmper lyset, når der ingen mennesker er i lokalet. I restauranten skal lyset både være stemningsfuldt og samtidig give gæsterne mulighed for at se, hvad de spiser. Farvegengivelsen bør være tæt på dagslysets. I pubben kan lyset være mere dæmpet, mens caféen bør være bedre oplyst. Det afhænger af publikum og tidspunkt på døgnet.
Med lysstyring er det let at skabe den rette stemning, og man kan endda programmere lyssætningen til at variere over tid eller definere forskellige scenarier, fx “candlelight dinner”, “studenterfest” eller “pensionister- nes bridgeaften”.